header banner
Default

AI (Artificial Intelligence)


Definition af kunstig intelligens

VIDEO:

Print-venlig version af dette kapitel - Definition af kunstig intelligens

Hvad er kunstig intelligens?                                           

VIDEO:

Kunstig intelligens er, når en maskine, en computer, en robot eller lignende kan simulere menneskelig tænkning og adfærd. Sommetider bliver kunstig intelligens forkortet AI (efter det engelske artificial intelligence), og interessen for og brugen af kunstig intelligens er i rivende udvikling. Derfor rykker opfattelsen af, hvad der er kunstig intelligens sig også løbende. For eksempel mente man engang, at de første regnemaskiner eller fabriksrobotter var kunstigt intelligente, men i dag har barren rykket sig. Ifølge forskningsprojektet ”Algoritmer, Data og Demokrati” (se kilde 1) kan man tale om kunstig intelligens, når en maskine eller computer kan ”tænke og udføre opgaver, som normalt kræver menneskelig intelligens”. Udtrykket bruges også om maskiner eller computere, der kan ”genkende mønstre og lære sig selv nye ting”.

Tankerne bag kunstig intelligens opstod i årene efter Anden Verdenskrig. Den engelske matematiker Alan Turing havde under krigen brudt nazisternes koder ved hjælp af teknologi, og i 1950 blev den såkaldte Turing-test opfundet til at definere en computers intelligens. Hvis en computers ”output” er så overbevisende, at et menneske, der interagerer med den, ikke kan skelne dens svar fra et rigtigt menneskes svar, er Turing-testen bestået.

I dag taler man om, at kunstig intelligens endelig har nået dette niveau. I dag bliver kunstig intelligens anvendt bredt i alt fra selvkørende biler til chatrobotter og stemmestyrede assistenter som Siri og Alexa til systemer, der kan finde tegn på svindel i virksomheders regnskaber.

Fakta om kunstig intelligens

VIDEO:

Print-venlig version af dette kapitel - Fakta om kunstig intelligens

Brugen af droner til krigsførelse vil stige.

Brugen af droner til krigsførelse vil stige.

Foto: Jeff Topping

Hvordan har kunstig intelligens udviklet sig historisk?

Som følge af Alan Turings indledende idéer opstod begrebet kunstig intelligens i 1956 under en workshop på det prestigefulde amerikanske universitet Dartmouth College. Dengang blev der postet en masse penge i forskning i kunstig intelligens, og op gennem 1960’erne finansierede USA’s forsvarsministerium en masse laboratorier, der skulle undersøge mulighederne. I 1965 spåede den amerikanske politolog Herbert Simon, at ”maskiner vil inden for 20 år være i stand til at udføre ethvert arbejde, et menneske kan udføre”. Det fremgår af Peter Svarres bog ”Hvad skal vi med mennesker?” (se kilde 2). Men ifølge Bloomberg slog teknologien først rigtigt igennem i 2015, som det fremgår af artiklen ”Why 2015 Was a Breakthrough Year in Artificial Intelligence” (se kilde 3). Her begyndte computere at ”åbne øjnene og tænke selv”, og siden er det gået stærkt.

Hvordan virker kunstig intelligens?

En kunstig intelligens opbygger erfaringer på samme måde, som mennesker gør. Den anvender logik, matematik og formler, og derfor er den et menneske overlegent i beregningskraft. Eksempelvis kan et AI-system analysere et mammografi – et røntgenbillede af brystvæv – og identificere en prik som værende potentielt brystkræft. Når vi mennesker så bekræfter AI-systemet i, at den har ret, så ved systemet næste gang, at sandsynligheden for, at der er tale om brystkræft, når den genkender lignende prikker, er større end ellers. På den måde bliver den kunstige intelligens bedre og bedre til at løse sin opgave. Det fremgår af Peter Svarres bog ”Hvad skal vi med mennesker?” (se kilde 2).

Hvilke typer teknologi ligger bag kunstig intelligens?

Den kunstige intelligens kombinerer store mængder data med intelligente algoritmer, så softwaren automatisk lærer fra mønstre eller egenskaber ved data. Der findes forskellige teknologier til dette, heriblandt maskinlæring, neurale netværk, deep learning og Natural Language Processing (NLP). Systemer som selvkørende biler og ChatGPT er baseret på deep learning og neurale netværk, og det er derfor, de næsten kan efterligne mennesker – dog uden at være bevidste og forstå indhold. Til at udføre arbejdet bag en kunstig intelligens må der indledningsvis designes en algoritme. Det er en grundlæggende del af computerteknologi, som kan bruges til at løse en bred vifte af problemer – fra at sortere store mængder data til at finde den korteste rute mellem to punkter på et kort. En algoritme er en slags opskrift, som skal være præcis og effektiv.

Hvilke måder bliver kunstig intelligens brugt på i nutidens samfund?

Kunstig intelligens bliver allerede anvendt til mange ting, man ikke nødvendigvis bemærker i dagligdagen, bl.a.:

  • Selvkørende biler. Bilproducenter og techgiganter arbejder på at gøre køretøjer selvkørende, og mange biler bruger allerede kunstig intelligens til at foretage registrering og vurdering af omgivelser, vejforløb og lyssignaler.
  • Forsvarsopgaver. Kunstig intelligens bruges fx til at analysere og opdage specifikke elementer på radarbilleder.
  • Medicinsk behandling. Computere kan trænes til at opdage højrisikopatienter gennem CT-scanninger og andre undersøgelser.
  • Assistenter og chatbots. Kunstig intelligens er bl.a. brugt til stemmestyrede assistenter som Siri, Google Assistent og Alexa. Mange webshops og hjemmesider har også chatbots, som forsøger at hjælpe en kunde med at besvare typiske spørgsmål, indtil en personlig medarbejder må overtage.
  • Automatiske (og falske) nyheder. Nyheder bliver i stigende grad skrevet af robotter med en kunstig intelligens, fx livekommentering af sportsbegivenheder og rapportering af regnskaber. Computerprogrammer som GPT-3 og ChatGPT kan opdigte egne nyheder og historier.

Hvad er forskellen på stærk og svag kunstig intelligens?

Som det fremgår af Peter Svarres bog ”Hvad skal vi med mennesker?” (se kilde 2), taler man typisk om to typer af kunstig intelligens: svag og stærk. Den svage er i stand til at udføre specifikke opgaver ved at efterligne eller simulere menneskelige handlinger og kognitive funktioner. Det er denne form, vi ser vinde frem i disse år, som eksempelvis ChatGPT.

Stærk kunstig intelligens rummer et dybere mentalt lag – en bevidsthed og intentionalitet – og vil være i stand til at forstå og opnå menneskelige, kognitive egenskaber, have følelser og opnå selvbevidsthed. Denne form for kunstig intelligens ses ofte i science fiction-film som Star Trek og Wall-E, og findes ikke (endnu). Det diskuteres, om det overhovedet kan lade sig gøre. Man taler om begrebet singularitet inden for stærk kunstig intelligens – at computersystemer bliver i stand til at forbedre sig selv konstant og opnå egenskaber, der ligger langt over menneskers evner.

Tal og grafer

Data fra Danmarks Statistik viser, at hver fjerde virksomhed i 2021 gjorde brug af kunstig intelligens. Det fremgår af rapporten ”Hver fjerde virksomhed bruger kunstig intelligens” (se kilde 4). Undersøgelsen viser desuden, at brugen af kunstig intelligens er mest udbredt i information- og kommunikationsbranchen efterfulgt af erhvervsservice og industri.

På mindre end et årti er de globale investeringer i kunstig intelligens mangedoblet. I 2013 blev der globalt investeret 6 milliarder dollars i teknologien – i 2021 var det tal steget til 176 milliarder dollars. Det fremgår af Our World In Datas graf “Annual global corporate investment in artificial intelligence” (se kilde 5).

Sources


Article information

Author: Anthony Fuller

Last Updated: 1704624362

Views: 1109

Rating: 4.7 / 5 (46 voted)

Reviews: 90% of readers found this page helpful

Author information

Name: Anthony Fuller

Birthday: 1986-03-30

Address: 1659 Dylan Green Suite 555, Kaylahaven, NH 72378

Phone: +4594192360105714

Job: Chef

Hobby: Card Games, Fencing, Web Development, DIY Electronics, Skydiving, Table Tennis, Hiking

Introduction: My name is Anthony Fuller, I am a Determined, talented, accomplished, dear, striking, Adventurous, frank person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.